Historie

Klubbens historie


Skagen Orienteringsklub blev stiftet i 1980 på foranledning af en flok motionister, der mødtes i skoven.


Klubben har siden da været i stadig udvikling, både hvad angår medlemstal og aktiviteter.


Klubben har pr. 1. april 2018 ca. 130 medlemmer.


I 2006 skiftede klubben navn til Skagen OK og Motion på grund af en ændret medlems sammensætning og størst aktivitet på Motionssiden.


Klubbens formål er at fremme motionsløb og orienteringssport samt MTB og at samle interesserede til at udøve disse aktiviteter.


Der afholdes generalforsamling hvert år i februar, hvor der vælges bestyrelses- og udvalgsmedlemmer.


Medlemsaktiviteter.

Klubbens medlemmer er aktive orienteringsløbere, motionister og MTB-kørere.Klubbens aktiviteter fremgår af klubbens hjemmeside: www.skagen-ok.dk


Orienteringskort.

Klubbens medlemmer rekognoscerede og tegnede det første O-kort over området ved Den Tilsandede Kirke i 1982. Siden er det blevet til flere kort, så vi nu har ret nye kort over Højengran, Bunken, Råbjerg og Kirkemilen.


Der er stadig flere områder at kortlægge, og de allerede tegnede kort skal med mellemrum revideres. Naturen forandrer sig jo hele tiden.Arrangementer.Klubben er hvert andet år medarrangør af et flerdages orienteringsstævne – Skaw-dysten, i samarbejde med Skive AMOK.


Skagen OK afholdt den første Skaw-dyst i 1984, og den blev herefter afholdt med et stadig stigende antal deltagere hvert andet år til og med år 2002. På grund af nedgang af aktive orienteringsløbere i klubben, var Skaw-dysten herefter nedlagt, men genopstod i samarbejde med Skive i 2005.


Hvert år – den 3. søndag i august afviklede klubben Skagensløbet, som har sine rødder helt tilbage til 1979, og afvikles således for 40. gang i 2018.


I 2017 besluttede man at flytte Skagensløbet til den sidste lørdag i august.Skagensløbet er et motionsløb med afmærkede ruter gennem Skagens dejlige Klitplantage, hvor der kan vælges 6 og 12 km etape samt ½ marathon.


Siden 1986 har Skagen OK og Motion været arrangør af julemærkemarch i Skagen.

Skagen OK og Motion har udviklet et samarbejde med Hjerteforeningen, hvor vi laver arrangementer i deres regi, bl.a.: Nytårsmarch, Kystvandring samt ture på Hjertestien.


Flere af disse arrangementer styrker klubbens økonomi og er kun mulig ved en aktiv hjælperindsats fra klubbens medlemmer.


Der arrangeres i årets løb ture til forskellige løb rundt omkring, og i årets løb er der også andet socialt samvær, såsom Forårs- og Efterårsløb, Grillparty, klubaftener og fester.


Fra 2007 er der også MTB cyklister med i Skagen OK og Motion.Kort sagt – Skagen OK og Motion er først og fremmest en motions-, frilufts-, og familieklub, hvor hvert enkelt medlem kan udfolde sig helt efter egen lyst og forudsætninger.


Tilholdssted.

Skagen OK og Motion har et dejligt klubhus, idyllisk beliggende i kanten af Skagen Klitplantage, Gl. Landevej 47.


Huset fungerer som samlingssted for medlemmer og er indrettet med tekøkken og badefaciliteter.


Huset blev bygget i 1985 af klubbens medlemmer, og gennem årene er der sket udvidelser og renoveringer som også er foretaget af medlemmerne.Information til medlemmer.


Siden 1981 har klubben udgivet et klubblad “Klitkravleren” 6 gange årligt. Fra 2007 kun hvert kvartal. På grund af de digitale muligheder med Facebook og Hjemmeside nedlægges Klitkravleren i 2013, og alt information blev flyttet til hjemmesiden.I april 2018 reduceres hjemmesiden til at blive en ren informationsside om klubben, mens nyheder begivenheder mv. flyttes til facebookgruppen: Skagen Ok og Motion.


Her skulle du gerne kunne finde informationer om stort og småt, der foregår i og omkring klubben.


Vil du vide mere om Skagen OK og Motion, så ses vi i klubhuset, hvor medlemmerne altid er behjælpelige, eller henvend dig til klubledelsen.


Er du interesseret i at blive medlem, så hent en tilmelding.


Såfremt du er umyndig skal vi have skriftligt samtykke fra dine forældre/værge.


Du kan tilmelde online eller skrive blanketten ud og aflevere til kassereren efter udfyldelse!

Skagen OK og Motion, Gl. Landevej 47, 9990 Skagen

E-Mail: kassereren@skagen-ok.dk

CVR: 33796058               

Copyright @ All Rights Reserved